121surveys
Log ind
Menu

Prisundersøgelse

Priselasticitet og efterspørgselskurve – find dem med en undersøgelse

Efterspørgselskurven viser, hvor mange kunder der ville købe ved hver pris, og priselasticiteten, hvor kraftigt efterspørgslen reagerer på en prisændring. Med et Gabor-Granger-spørgsmål indsamler du efterspørgselskurven direkte i undersøgelsen og ser, ved hvilken pris omsætningen er størst.

Det er gratis at bygge og teste. For at udgive vælger du en betalt plan.

Begreber: efterspørgselskurve og priselasticitet

Hvad er en efterspørgselskurve?

Efterspørgselskurven knytter hver pris til den mængde, der sælges til den pris: x = f(p). Som regel falder den – jo højere pris, desto færre købere. I en undersøgelse måler du ikke solgte enheder, men andelen af respondenter, der ville købe til en given pris. Den kurve er dit estimat af efterspørgselsfunktionen for målgruppen.

Hvad måler priselasticiteten?

Priselasticiteten ε sætter den relative ændring i mængden i forhold til den relative ændring i prisen: ε = (Δx / x) ÷ (Δp / p). En værdi på −2 betyder, at en prisstigning på én procent sænker efterspørgslen med cirka to procent. Når kurven falder, er ε negativ; ofte angives kun den numeriske værdi.

Buelasticitet: mellem to prispunkter

Har du to punkter på kurven, (p₁, x₁) og (p₂, x₂), beregner du buelasticiteten med gennemsnittene som basis: ε = [(x₂ − x₁) / ((x₁ + x₂) / 2)] ÷ [(p₂ − p₁) / ((p₁ + p₂) / 2)]. Midtpunktsformlen giver samme værdi, uanset om du regner fra p₁ til p₂ eller omvendt. Til undersøgelsesdata med få prisniveauer er den det sædvanlige valg.

Punktelasticitet: i ét punkt på kurven

Punktelasticiteten beskriver reaktionen ved præcis én pris: ε = (dx / dp) · (p / x). Til det skal du bruge kurvens hældning, altså en funktion, der tilpasses de målte punkter, fx en ret linje eller en logistisk kurve. Ved en lineær efterspørgselsfunktion x = a − b · p er ε = −b · p / x, og den numeriske værdi vokser, når prisen stiger.

Elastisk, uelastisk – og hvad det betyder for omsætningen

Er |ε| større end 1, er efterspørgslen elastisk: En prisstigning koster mere afsætning, end den giver pr. stk., og omsætningen falder. Er |ε| mindre end 1, er efterspørgslen uelastisk, og en prisstigning øger omsætningen. Omsætningen topper ved |ε| = 1. Det er endnu ikke den profitmaksimerende pris – til den skal du regne stykomkostningerne med.

Fra undersøgelse til efterspørgselskurve: sådan virker Gabor-Granger

  1. Vis priser

    Hver person ser et produkt med en pris og svarer på en femtrinsskala, om vedkommende ville købe det til den pris. Afhængigt af svaret kommer en højere eller lavere pris, indtil grænsen ligger fast. Sådan dækker du et helt prisspænd med få spørgsmål pr. person.

  2. Tæl købsvilje pr. pris

    For hver pris, der er vist, tæller analysen, hvor mange der sagde ja. Betalingsvillig er den, der svarer »sandsynligvis ja« eller »ja«. Andelen af alle, der så prisen, er ét punkt på efterspørgselskurven, og tilsammen danner punkterne den estimerede efterspørgselsfunktion.

  3. Beregn omsætningsindekset

    Ganger du hver pris med andelen betalingsvillige, får du omsætningsindekset: pris × andel. Det fortæller ikke, hvor stor omsætningen bliver, men hvor den relativt set er størst. Prisen med det højeste indeks er kurvens punkt med størst omsætning.

  4. Aflæs elasticiteten

    Ud fra to nabopunkter beregner du selv buelasticiteten. Et eksempel med opdigtede tal: Ved 200 kr. er 60 % betalingsvillige, ved 250 kr. stadig 42 %. ε = [(42 − 60) / 51] ÷ [(250 − 200) / 225] ≈ −0,35 ÷ 0,22 ≈ −1,6. Mellem de to priser er efterspørgslen altså elastisk.

Det beregner 121surveys ved Gabor-Granger

  • Efterspørgselskurve og bedste pris

    Analysen viser andelen betalingsvillige og omsætningsindekset pr. pris som kurve og markerer prisen med det højeste indeks. Hvordan spørgsmålet er bygget op, kan du læse på siden om Gabor-Granger.

  • Højeste accepterede pris

    For alle, der har accepteret mindst én pris, viser 121surveys gennemsnit og median for den højeste accepterede pris – et ekstra blik på betalingsviljen ved siden af kurven.

  • Prisspænd eller faste prisniveauer

    Du angiver et prisspænd, som spørgeskemaet indsnævrer med halveringssøgning, eller faste prisniveauer. Faste niveauer stilles som en stige (ét trin op eller ned), ved halvering eller alle sammen – så i tilfældig rækkefølge for hver person.

  • Kun afsluttede svar

    Kun afsluttede svar indgår i kurven og nøgletallene; mellemstande fra personer, der stopper halvvejs, tæller ikke. Betalingsvillig betyder det samme i spørgeskemaet og i analysen: »sandsynligvis ja« eller »ja«.

Metodens begrænsninger

Udtrykt og reel købsvilje

I en undersøgelse koster et »ja« ingenting. Derfor overvurderer respondenter ofte, hvor meget de faktisk ville betale (hypotetisk bias). Læs kurven som en sammenligning mellem priser, ikke som en salgsprognose, og kalibrér den med rigtige salgstal, hvor det er muligt.

Ingen konkurrence i billedet

Gabor-Granger spørger til ét produkt for sig selv. Om kunderne skifter til en konkurrent ved en højere pris, kan du ikke se. Til det egner Brand-Price Trade-off eller en conjoint-analyse sig, hvor pris og alternativer varieres sammen.

Den første pris bliver et anker

Startprisen påvirker svarene på alle de følgende priser. Vælg den bevidst, fx midt i spændet, og hold den ens mellem målerunder, så kurverne kan sammenlignes. Faste niveauer, der alle stilles i tilfældig rækkefølge, dæmper effekten af en fast stige.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan finder jeg en efterspørgselskurve med en undersøgelse?

Vis en stikprøve fra målgruppen et produkt til forskellige priser, og spørg til købsviljen ved hver pris, fx med et Gabor-Granger-spørgsmål. Andelen betalingsvillige pr. pris giver efterspørgselskurven og dermed et estimat af efterspørgselsfunktionen.

Beregner 121surveys priselasticiteten?

Ikke som et selvstændigt nøgletal. Analysen giver dig efterspørgselskurven med andelen betalingsvillige pr. pris, omsætningsindekset og prisen med det højeste indeks. Elasticiteten mellem to priser beregner du selv med bueformlen – direkte fra kurven eller efter eksport, fx til Excel eller SPSS.

Hvad er forskellen på Gabor-Granger og Van Westendorp?

Gabor-Granger viser priser og måler købsviljen, og det giver efterspørgselskurven og omsætningsindekset. Van Westendorp lader respondenterne selv angive priser – for billigt, billigt, dyrt, for dyrt – og giver et acceptabelt prisspænd. Til en efterspørgselskurve skal du bruge Gabor-Granger; de to supplerer hinanden godt.

Hvor mange prisniveauer giver mening?

Nok til at kurvens form træder frem, men så få, at hvert niveau vurderes af tilstrækkeligt mange personer. Ved halveringssøgning ser ikke alle hver pris. Resultaterne viser derfor, hvor mange svar der ligger bag hver pris – tjek det, før du beregner en elasticitet ud fra to punkter.

Er prisen med størst omsætning også den bedste pris?

Ikke nødvendigvis. Omsætningsindekset maksimerer pris × andel og ser bort fra omkostninger. Til den profitmaksimerende pris trækker du stykomkostningen fra og finder maksimum af (pris − stykomkostning) × andel. Derudover spiller positionering, konkurrence og antallet af kunder, du vil nå, ind.

Find din efterspørgselskurve

Opret et Gabor-Granger-spørgsmål, send undersøgelsen ud, og se efterspørgselskurven og omsætningsindekset. Elasticiteten mellem dine prispunkter beregner du derefter på få minutter.

Kom gratis i gang